Comicgarden er et tegneserieunivers i Københavns centrum, med fokus på kultur og inklusion.
Vi startede i 2001 som en online butik, som vi stadigt driver den dag i dag og som du finder under vores Webshop.
Vi køber, sælger og bytter originale tegneseriestriber, tegninger, figurer og udgiver vores egne tryk.
Fra online shop til fysisk galleri og cafe
I 2022 købte vi lokalerne i Sankt Peders Stræde 20 i det indre København. Her skaber vi et centrum, for alt der har med tegneserier at gøre.
Derfor har vi nu et flot galleri og en virkelig hyggelig cafe og bar hvor vi holder alle vores forskellige arrangementer.
Her kan du komme til foredrag, workshops og opleve vores flotte udstillinger med original tegneseriekunst
med danske og internationale kunstnere. Eller du kan selv vove pelsen og tegne
med på vores croquis-hold.