Karoline Stjernfelt
Karoline Stjernfelt (født 6. april 1993) er en dansk tegneserieskaber. Hun er uddannet fra Serieskolan i Malmø.
I hendes stort anlagte trilogi ”I morgen bliver bedre” forenes royalt 1700-talsdrama i ligne claire-inspireret stil med et friskt fortællegreb, der gør de historiske karakterer menneskelige og understreger deres sårbarhed.
Det er et vellykket bevis på, at historisk research, stilsikker æstetik og medrivende underholdning kan gå hånd i hånd i tegneseriegenren.